DDos angreb på Kommuneqarfik Sermersooq

26-05-2026

Siden tirsdag (26/5-26) har Kommunerqarfik Sermersooq været ramt af et stort it-nedbrud.

Det har givet driftsproblemer på både internet- og telefonforbindelser i kommunen. Det skriver Kommunerqarfik Sermersooq på deres hjemmeside:

- Så længe situationen fortsætter, forventes det, at det i den kommende tid vil være vanskeligt at opretholde servicen, står der på hjemmesiden.

Kommunen oplyste onsdag, at mails, telefoner og digitale sagsbehandlingssystemer stadig er påvirket af nedbruddet.

KNR har henvendt sig til kommunen torsdag for at høre, hvad status er på nedbruddet, men har ikke hørt noget tilbage. Telefonforbindelsen virker heller ikke til at være i drift.

Udbetalinger forventes ikke påvirket

It-nedbruddet i kommunen har påvirket både administrationen og de systemer, der bruges til borgerbetjening.

Derfor er både service og sagsbehandling stærkt begrænset.

Kommunerqarfik Sermersooq oplyste på deres hjemmeside onsdag, at de havde fået et overblik over omfanget af nedbruddet, og at it-medarbejdere arbejdede på at genetablere en sikker og stabil drift. 

Share