Beredskab i front – kend kommunens ansvar
Beredskab fylder i dag på tværs af alle sektorer som aldrig før. Kom munerne mærker tydeligt, hvordan hændelser ét sted hurtigt kan få konsekvenser et andet – uanset om det handler om forsyning, sund hed, socialområdet, skoler eller cyber. Sektoransvarsprincippet er fortsat et solidt fundament, men vores sammenhængende samfund betyder, at kommunerne i stigende grad er afhængige af, at planlæg ningen også sker på tværs af sektorer og myndigheder, når vi skal beskytte borgerne under længerevarende hændelser. Et samlet ud gangspunkt for beredskabsopgaven er med til at styrke den tværgå ende beredskabsplanlægning og sikre den nødvendige prioritering.
De seneste års udvikling med et mere komplekst risikobillede og stigende sårbarhed i kritiske funktioner understreger behovet for, at kommuner og sektormyndigheder i fællesskab styrker beredskabs planlægningen. Nationale vurderinger og analyser giver et vigtigt overblik, men de skal oversættes til en kommunal kontekst, hvor de konkrete driftsopgaver, borgernes hverdag og de lokale forhold træ der tydeligt frem. Det er en væsentlig forudsætning for, at kommuner ne kan løfte deres beredskabsopgaver effektivt, at staten leverer klare og konkrete retningslinjer, som kommunerne kan tage afsæt i.
Det kræver koordinering og samarbejde at løfte kommunernes bered skabsplanlægning til et niveau, der afspejler de trusler, som vi ser ind i. Det kræver også en forståelse af, hvordan sektoransvaret fungerer i praksis, og hvordan kommunerne skal indgå som en integreret del af de enkelte sektorers planer, ikke kun som sidste led i en kæde, men som centrale aktører i at sikre robusthed. Kun med et samlet blik på tværs af sektorer kan vi sikre, at indsatser, prioriteringer og ressourcer rettes mod de mest presserende udfordringer.
På den baggrund er denne analyse blevet til. Den er udarbejdet af Rasmus Dahlberg, ph.d. i katastrofevidenskab, og Andreas Hagedorn Krogh, ph.d. i offentlig forvaltning, samt centrale aktører i det kommunale beredskab. Formålet er at give et nuanceret grundlag for, hvordan kommunerne kan arbejde mere struktureret og sammenhængende med deres beredskabsopgaver – både inden for eget ansvarsområde og på tværs af sektorer.
Behov for tydelighed og fælles forståelser
Analysen kan ikke stå alene. Den viser, hvordan kommunerne kan begynde arbejdet, men også hvor vigtigt det er, at statslige myndigheder og sektorer fortsat leverer mere konkrete scenarier, forventninger og rammer for planlægningen. Kommunerne er klar til at bidrage til et mere robust samfund, men de skal vide, hvilken varighed, hvilket geografisk omfang og hvilke konsekvensniveauer de skal planlægge efter. Sammenhæng i beredskabet kræver fælles billeder af, hvad vi forbereder os på. Denne analyse er et skridt på vejen – mod bedre forståelse, stærkere koordination og et mere robust Danmark.
Se rapporten her: Link
